Jeg holder af at tale.
Jeg taler højt og inderligt, når jeg er godt tilpas.
Jeg holder af at udtrykke mig med patos og dyb stemme, der har rødder i min maves bund. Så klangen er kraftig og vedkommende.
At tale får mig til at leve.
At tale får mig til virkelig at kunne mærke mig selv.
At tale giver mig en rank ryg, som ingen kan bøje.
Jeg elsker at tale på en måde, hvor alle stopper op og lytter til mig.
Så føler jeg mig fri og mig selv.
Men jeg taler kun, når jeg har hovedet gemt under tæppet bag lukkede døre, så jeg er sikker på, at ingen kan høre mig.
