Havde regnet med, at frokosten ville være afslappende som altid. Men hun ville snakke om, når hun råpruttede under dynen, så manden måtte lufte ud for at kunne holde til at være der.
Og om lort og for lange skamlæber.
Om, at fyre er lækrest, når de er cirka 30. Hårdt pumpede. At jo ældre vi bliver, jo mindre attraktive er vi. Sagde hun til ham på 60.
At vi alle går og er små-lumre hele tiden. At når vi ser en lækker person, kunne vi vel altid godt lige …
Selvfølgelig kiggede hun på mig for at få bekræftelse.
Jeg fik suppe i næsen, sådan op bag ved, havde ikke lyst til at udstille mig selv. Både fordi jeg ikke var enig med hende i alt, hvad hun sagde, og også fordi jeg bare ikke har lyst til at udstille mine inderste tanker for alle og enhver.
Jeg er for genert. Og jeg kan sgu ikke altid lige …
Veltrænethed var alfa og omega for hende.
Sådan er vi jo så forskellige.