“Jeg hedder Jeppe, sagde jeg,” siger Jeppe. “Jeg hedder det samme som dig, min ven.”
Jeppe er glad. Jeppe smiler til sin kammerat, der begejstret lytter til hans historie om drengen, der også hed Jeppe, som var her i går. På caféen.
“Hvis du staver Allan bagfra, så bliver det det samme, som hvis du stavede det forfra,” siger kammeraten.
Jeppe tænker. “Det er ligesom med Ebbe,” siger han så.
“Ebbe?” siger kammeraten skeptisk.
“Ja, E-b-b-e”, forklarer Jeppe.
“Og ligesom Alma,” siger kammeraten.
“Og Anna,” siger Jeppe.
Gadepoesier
Jeppe, Allan, Ebbe, Alma, Anna og kammeraten
Forrige blogindlæg
Lys, 70'erne og mennesker
Næste blogindlæg
Stille gader i byen