Gamle onkel Arne ”går bort”
Gamle onkel Arne er gammel og syg, men alligevel synes Tobias og Tut, at det er hyggeligt at besøge ham, hans kone Frida og deres hund Otto. Arne kan godt lide at fortælle historier om sit liv, og han elsker at fiske, og det kan Tobias godt lide at lave sammen med ham.
En dag fortæller børnenes forældre, at Arne ”har fået fred” og ”er sovet ind”; især lille Tut har svært ved at forstå, hvad forældrene mener med det.
Familien tager over til Arne og Fridas hus, og alle de voksne er kede af det. De går sammen ind for at se Arne, der ligger helt stille i sin seng. Her går det rigtig op for lille Tut, at Arne er død og hvad det vil sige at være død.
Nogle dage efter bliver Arne bisat i en fint pyntet kirke, hvorefter han bliver brændt. Det er lidt svært for børnene at forstå, hvad der skal ske med Arne, men deres forældre er gode til at forklare dem det.
Efter bisættelsen drikker de alle sammen kaffe, og Arnes gode ven Bertel fortæller sjove historier om Arne. Tobias synes, det både er en sørgelig men også festlig dag. Han er jo ked af ikke at skulle se Arne igen, men samtidig er det også dejligt at tænke på alle de sjove ting, de havde lavet sammen.
Arnes hund Otto får hvalpe samme dag, som Arne bliver begravet. Tobias og lille Tut får lov til at få den ene hvalp, og de opkalder den efter Arne.
Tema: Om døden og bisættelser
Bogens klare tema er, hvad der sker, når vi dør, samt vores traditioner og praktiske gøremål ved bisættelser / begravelser. Den sætter fokus på alle de svære følelser, man har, når nogen er død. Og den fortæller om de tradtioner, vi har i Danmark i forbindelse med bisættelser og begravelser.
Der er mange begreber, vi som voksne bruger, når nogen er død, og som er så ukonkrete, at det bliver svært for børn at forstå. Sætninger som ”har fået fred”, ”er sovet ind” og ”har stillet træskoene” forklarer ikke børnene, at de aldrig skal se den pågældende person igen; sætningerne gør dem kun forvirrede og usikre på, hvad der egentlig er sket med den afdøde person.
Med bogen ”Hvor går man hen når man går bort” får man en dejligt detaljeret version af, hvad der sker, når man dør, af hvad der sker til en bisættelse og efterfølgende kremering, og hvordan man senere kan besøge den afdødes gravsted på kirkegården.
De svære begreber og følelser får et sjovt perspektiv i bogen, hvor børnene Tobias og Tut diskuterer deres forståelse af døden, af de voksnes uforstålige ordvalg og af traditionerne ved bisættelser / begravelser.
Vurdering: 5 – 12 år
Bogens tema er utroligt relevant for børn i alle aldre, for hvis der er noget der er svært at forholde sig til og tale om, så er det døden. Samtidig kan det være svært for børn at se de voksne være kede af det, og det nok især hvis børnene ikke helt forstår det, der er sket og skal ske med den afdøde.
Det er godt for både børn og voksne at tale sammen, hvis de har mistet et kært familiemedlem, og her vil bogen være god at tage udgangspunkt i.
Derfor er bogen rigtig god som oplæsningsbog for børn helt ned til 5 års alderen, som måske har mange spørgsmål til et begreb som ”har fået fred” eller ordet ”kondolerer”.
Samtidig er bogen skrevet med stor skriftsstørrelse og i et let sprog, så større børn i 11-12 års alderen selv kan læse den (bogens lix-tal er 19, hvilket svarer til folkeskolens 4.-6. klassetrin).
Bogen er udgivet af Danske Bedemænd – En Bog af: Aage Brandt, 2001
