Looking for Something?

“Vinterbadning” – en novelle

Author:

På denne kolde vinterdag står jeg og ser ud over den tilfrosne sø. Jeg må jo nok indrømme, at jeg altid, et eller andet sted inde bag ved i baghovedet, har haft en latent masochistisk drøm om vinterbadning. Om at dyppe mit legeme ned i netop denne fortryllende smukke, tilfrosne sø og mærke, hvordan vandets kulde omgiver min varme krop.

Og nu står jeg her, faktisk lige her på badebroen, på denne kolde, blæsende, frostfyldte vinterdag med dig i hånden. Vi skal gøre det sammen. For første gang. Vi skal vinterbade.

Jeg trækker min varme, uldne badekåbe af mig og står nu hundefrysende, en smule bange og en ordentlig omgang nervøs på broen og stirrer ned i hullet, som er lavet til vinterbaderne i denne sø.

Det ser voldsomt ud, det sorte vand, som det vugger og bølger stille men bestemt dernede under mig.
Nu skal det vise sig, om jeg er en lige så stor bangebuks, som du påstår, jeg er, eller om jeg er lige så meget en viking, som jeg hårdnakket bedyrede hjemme i sofaen for tre timer siden.

Jeg synes, at vandet skvulper faretruende nu, og jeg bliver pludselig grebet af en urealistisk angst for, om der er andet nede i det sorte søvand end netop bare vand. Hvad nu hvis der faktisk findes uhyggelige åmænd eller andre af monstrene fra barndommens dejlige men måske lidt for fantasifulde bøger …?

Det er nu eller aldrig. Det er nu. Jeg tager fat i det iskolde trappegelænder, som sikrer, at jeg ikke falder for hurtigt ned i vandet. Langsomt, ganske langsomt overbeviser jeg mig selv om at gå endnu et trin ned ad den smalle trappe, der fører ned i søens sorte vand.

Mine tæer når nu vandoverfladen, og det er, som om at hundrede små bitte nåle prikker mig i et nu. Det gør ondt, men samtidig gør det også godt. Det er underligt.

”Hop i!”, råber du til mig oppe fra badebroen, hvor du stadig står med din varme badekåbe om kroppen.
Jeg tager springet, jeg hopper i.

Jeg tror, jeg er ved at dø. Jeg kan slet ikke trække vejret, og alt i min krop går i stå i det sekund, jeg rammer vandet. Uhyrligt stærke kræfter er i gang rundt om mig, og inden i mig. Alt står stille, og alt farer rundt. Et virvar af iskrystaller, sne og frygt vælter rundt og lammer mig med frygtelige kuldestød, og jeg føler, at jeg kvæles. Hver en muskel er elimineret …

Sekundet efter sker det, det sorte isvands magi. Mit hjerte springer i gang igen som efter et chok og pumper voldsommere end nogensinde før (måske lige på nær dengang da mine øjne første gang mødte dine …). Mine arme og ben bevæger sig, og jeg træder instinktivt vande. Jeg ser mig omkring og ser, at isen glimter, som er den besat med de smukkeste isdiamanter og krystaller. Alt er fortryllende, alt er magisk i dette øjeblik. Alt er forandret.

Jeg kravler skælvende op af stigen, og du kommer op efter selv at have oplevet vandets sorte magi.

”Min viking.”

Denne novelle var min besvarelse til første lektion på et forfatterkursus ved Forfatterskole.dk