Gadepoesier Sjælland

Stille gader i byen

Der er stille på gaden i byen lige her lidt over middag, alle folk er på arbejde.
Mit arbejde er at gå her og se, at alle andre er på arbejde.

Jeg tjekker dem ikke, er ikke informationsindsamler for et register eller for et offentligt kontor. Tværtimod. Jeg observerer bare. Af lyst og til inspiration.

Sætter mig i en solstråle på trappen foran (eller bagved?) kirken og noterer, konstaterer at folk er på arbejde. Eller er til svømning, i kolonihaven, på vej hen for at hente ungen i vuggeren, er i supermarkedet, på uni eller i Sverige – de er i hvert fald ikke på gaderne i byen, lige her, lige nu, hvor jeg er.

Lyden af biler, der suser forbi udenfor hårlokken, som rammer mit ansigt ind, let skyggende, nu da jeg sidder her på trappen bagved (eller foran?) kirken, lyder brølende i forhold til fuglenes kvidrende pip, som ellers går godt igennem i de mennesketomme gader.

Andre gode blogindlæg til dig: