Jeg står i supermarkedet, eller hos købmanden, og jeg har natbukser på. Men der er ingen, der kan se det, for jeg har en lang nederdel over, og buksebenene er foldet, puttet ned i strømperne i mine lange, brune støvler.
Der er ingen, der kan se mine natbukser, men jeg kan mærke dem, og jeg er helt utroligt bevidst om, at jeg har dem på. Jeg føler mig skyldig eller opsigtsvækkende, måske lidt som da jeg havde haft sex første gang. Var helt overbevist om, at alle andre kunne se det på mig – og fordømte mig for det.
Jeg har fundet dobbelte vintergækker i min have, men jeg skal også bruge enkelte vintergækker; dorothealiljer napper jeg et par stykker af i hækken ved det grønne hus nede ved parken. De har masser af dorothealiljer, som de sikkert ikke engang har opdaget. Og jeg skal altså bruge et par af dem.
Jeg smiler til hunden, jeg går forbi på vejen hjem. En lille, grå og gammel puddel med frakke eller et slags slag om ryggen. Den ser på mig, da den går forbi mig, og drejer hovedet til siden, så dens view af mig bliver skævt – måske er det sådan, den bedst kan forholde sig til lige netop mig på.
Den er ude at gå en tissetur med sit menneske.
