Digte

Lille lysvæsen

Hun skulle til oplæsningsaften i byen, da hendes venindes digtsamling lige var udkommet.

Hun var som et lille lysvæsen i genbrugstøj og med løs knold ovenpå hovedet.

Ingen makeup. Hvilket fik hendes ungdommelige ansigt til at virke naivt, uprætentiøst, men også selvsikkert.

Hun var smuk, tynd og lys.

Med flotte, skelende øjne.

Nederdelen var hvid. Skoene var røde.

Gul regnfrakke og hvide strømpebukser i de røde, røde sko.

Et lille lysvæsen, som ikke kunne sidde stille på sædet ved siden af mig i toget.

Søgende sin venindes sikre varme i boghallen flere timer senere, da det hele var overstået.

Andre gode blogindlæg til dig: