Noget vil ud, noget vil skrives ned. Jeg ved endnu ikke, hvad det er, men det tager form, når det kommer ud, ud i det åbne, offentlige rum. I mit offentlige rum, altså det, jeg skaber udenfor mine tanker og af mine tanker.
Mere offentligt end det er det ikke, og det skal det heller ikke være. Ikke lige nu i hvert fald. Måske senere, på sigt. Måske offentligt i fuld offentlighed til offentligheden endda en dag.
Jeg tærsker langhalm på halmstrå, som er lange og gule. Mærker på deres stængler, deres mellemled – som jeg ikke ved, hvad hedder, og jeg gider ikke finde ud af det. Mærker på deres aks og korn, som falder ud af skallerne, når jeg med min lille pegefinger prøver at prikke lidt til dem.
Kløver en kløver, så de tre blade ligger ud til hver side, som en trebenet, rundspidset stjerne.
