Erik satte tilsyneladende et hav af flasker foran Vagn, da de var til sønnens svendegilde.
Erik får en røffel af Kaj, da han kommer ind på Kajs bodega.
“Du er sgu en dårlig kammerat, altså!”
“Jamen …” forsøger Erik, men Kaj afbryder ham.
“Du har jo ikke kun hældt én snaps op til ham … Han var skidefuld!” Kaj henvender sig til deres fælles bekendte. “Vi kender en fyr, som er dybt alkoholiseret og har sukkersyge. Manden kunne være død, altså!” Kaj ser først anklagende på Erik, men giver så slip og trækker på skulderen. “Nå, hvad skal du have, Erik?”
Erik skal bare have en hurtig frokostbajer.
Der sidder unge hipstere i hjørnerne og de velkendte ved bordet lige indenfor døren. Her er en løbende billiardturnering, som man kan komme ind fra gaden og deltage i.
En café blev smadret i forgårs.
“Hvorfor bliver kaffebaren ikke smadret? Hvorfor bliver tyrkerkiosken ikke smadret? Eller supperestauranten? Måske er det os og de andre caféer, der har alkoholudskænkning, det skal gå ud over, altså! Måske er det et bestillingsarbejde?” siger Kaj til Erik.
“God dag,” siger den unge mand med flethat, der kommer ind med hænderne i lommerne sammen med kammeraten.
“Hvad skal det være?” spørger Kaj.
“Er der plads inde ved siden af?”
“Selvfølgelig!” siger Kaj og slår ud med hånden.
“Rockerrelateret?” spørger Erik spagt.
Kaj nikker.
“Uden tvivl. Kæft’ jeg er sulten, altså, men jeg ved ikke, hvad det skal være …”
“Jeg har skrevet et digt,” siger den ene hipster i hjørnet, ham som åbenbart har en digterisk åre, til den anden. “Det kan du bare bruge.”
“Hey Kaj, har I saft? Det har I haft engang.” Det er den anden hipster, ham med en hårknold i nakken, som sammen med sin skaldede hipster-digterven med det store skæg er blevet tørstig.
“Øh,” siger Kaj usikkert. “Sådan en hyldeblomst?”
“Ja,” siger hipsteren. “Bare fyr den af, og gerne med en masse isterninger i.”
“Må vi låne billiardbordet?” spørger digteren.
“Ja, ja, selvfølgelig, altså!” svarer Kaj.
“Det er med kegler, ik?”
“Jo, jo,” siger Kaj.
“Det er en god hyldeblomst,” siger hipsteren til digteren. “Lige hvad jeg trængte til.”
“Hvad skal vi spille om?”
“100.000.”
“Hva’?”
“100.000,” siger hipsteren og griner til digteren, der griner tilbage.