Jeg savner at gå på café.
Savner at have snakkende mennesker omkring mig
når jeg drikker kaffe.
Glade mennesker, der fortæller om
hverdagens eller festens højdepunkter.
Jeg savner at komme ind og se
at stambordet
– der bagerst i lokalet
det ved vinduet –
er ledigt
så jeg kan sætte mig med
notesbog og kuglepen
og fylde ud med ord.
Jeg savner at bestille
en cappuccino og være tilfreds
med mængden af mælkeskum.
1/3 espresso
1/3 dampet mælk
1/3 mælkeskum.
Jeg savner at mødes
med veninde
og snakke verden på plads.
Høre at hun tænker
det samme eller det modsatte.
At lytte, tale, lytte og le nede fra maven.
Jeg savner at gå på café.
