Jeg kan lide mit liv

Har lige byttet gaven til et par ørering, og jeg har hentet kaffe latte.
Jeg kan godt lide mit liv. Lige nu kan jeg godt lide mit liv.
Det er lidt, som om at man ikke må sige det i dagens Danmark.
At man kan lide sit liv.

Man skal helst have en ordentlig røvfuld problemer, og et liv så fortravlet, at man ikke har tid til at stoppe op og mærke efter, om man kan lide sit liv.

Men jeg kan.
Og selvom mit liv ikke er spor bedre eller fyldt med mere solskin, end andres, så kan jeg.

Ja sgu, jeg kan lide mit liv. Lige nu kan jeg godt lide mit liv.