Gadepoesier

Flugt til anonymiteten

Jeg stikker af, jeg må væk. Påduttet selskabelighed, der kan klare uden mig. Pludselig panik, der får min hjerne til at gå i krybdyrs-mote.

Jeg smider halen og styrter ud af døren, ud i bilen og ud af byen; lidt væk er ikke nok. Jeg må ud, hvor jeg er ukendt, og hvor jeg kan gemme mig i anonymiteten.

Andre gode blogindlæg til dig: