Der er uhyggeligt mange på caféen i dag. Så mange, at der kun var et enkelt bord tilbage, foruden der, hvor jeg altid sidder.
Der klirres med bestik og klinkes med glas.
Det er sommerferien, der skal nydes i vilden sky, og det skal jeg sandelig også love for, at den bliver.
Velpolerede unger, solbrune damearme og friserede herrer.
“Det ser godt ud, det der, Jens,” lyder det fra nabobordet.
Den pukkelryggede bedstemor spørger ind til barnebarnets nye lejlighed, men det er hendes søn, der svarer på sin søns vegne.
Barbara med det smukke, røde hår og far smiler til farmor, som er vild for at forevige sine kære med sin mobil.
Konen til sønnen fra før, går lige i Føtex og henter kage til eftermiddagskaffen, mens sønnen forklarer sine forældre, hvor alsidig bygningen, vi sidder i, er. Både restaurant/café, biograf, koncertsal og bibliotek.
“Måske skal vi begynde at trække os tilbage?” afslutter han, inden han griber jakken og spæner i forvejen.
Gad vide hvornår min latte kommer?
Der er godt nok mange mennesker på caféen i dag.
