“Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog” af Alberte Winding

Kaos, kærlighed og kompost-hygge i Barbaras liv
Barbara Tristan Møller skriver en hemmelig dagbog, hvori hun fortæller om sin ikke helt almindelige familie.
Hun bor sammen med sin lillebror Evald og sine forældre i et hus i Valby, hvor hun lever et rimeligt trygt liv. I hvert fald lige indtil den dag da hendes mor beslutter sig for at rejse væk.
Barbara oplever hele sin verden ændre sig drastisk: hendes far går helt i stå og opholder sig meget af tiden ved komposten i haven, lille Evald bliver hårdkogt redaktør på skolens blad, fætter Lasse fra Jylland flytter nærmest permanent ind, og det samme gør morens underlige veninde HH og hendes baby, Barbaras mor sender forklarende men tåbelige breve hjem til hende. Og så er morfar også pludselig væk. Og midt i virvaret står Barbara og forsøger at holde sammen på det hele, samtidig med at hun skal passe sin skole, være kæreste med Naboen, vaske tøj og passe Evald. Det er et frygteligt kaos for Barbara, der selv har brug for masser af kærlighed og tryghed i sit teenage-liv. 

Tema: Usikkerhed og familieliv
I bogen bliver der vendt op og ned på Barbaras liv, da hendes mor rejser væk fra sin familie i sin søgens efter at finde sig selv. 
I og med at moren forsvinder, bliver der ligesom vendt op og ned på børne/teenage- og voksenrollerne. De voksne er håbløse, egoistiske og i den grad præget af en søgen efter hvem de selv er, at det bliver uudholdeligt for deres omgivelser. Det plejer at være teenagere, der har disse problemer, men i denne bog er det teenageren, der skal holde hovedet koldt og være den, der holder styr på familien. Børnene påtager sig voksen-rollen, mens de voksne mere fokuserer på deres egne forfærdelige liv.

Barbaras familie træder heldigvis til, da Barbaras mor rejser. Familien gør hvad den kan for at hjælpe, og det hjælper i hvert fald Barbara, at hun ikke er alene, men har nogle trygge holdepunkter i livet. 

Vurdering: 12 –
Bogens længede og dens sprog henvender sig til læsere fra de midterste skoleklassetrin og frem (ja, den er også til voksne læsere!). Dette underbygger lix-tallet på 17 også.
Jeg vil mene, at man skal være en øvet læser, der (nogenlunde) kan forstå de hentydninger og sarkastiske bemærkninger, som der er en del af i bogen.
Er man så en øvet læser, bliver man hvirvlet ind i en utrolig sjov og skæv, men også til tider sørgelig og frustrende, dagbogs-fortælling, som rigtig godt beskriver den usikkerhed og fortvivlelse i forhold til omverdenen, som mange teenagere oplever.
Bogen bliver fortalt af en jeg-fortæller, hvilket gør at læseren let kan sætte sig ind i hvad Barbara føler og tænker. Det gør hendes dagbogs-fortælling troværdig, og som læser bliver det let at identificere sig med (mange dele af) Barbaras liv.

Bogen “Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog” er udgivet af Politikens forlag 
– En bog af: Alberte Winding, 2006, 171 sider