Hun vågnede ved, at en solstråle kildede hendes øjnelåg. Det tog lidt tid, men så var hun også frisk. Det var sådan en morgen, hvor de andre sov endnu, klokken kunne heller ikke være mere end 6.

Straks stod hun op og tog tøj på. Det var det samme tøj, som hun havde haft på de sidste par dage, men det var hun ligeglad med. Tøj var kun nødvendigt at skifte, når hendes mor sagde, at hun skulle, mente hun. Sådan var hun bare, glad og samtidig ligeglad. Ikke ligeglad med livet i al almindelighed, bestemt ikke, men mere sådan ligeglad med hvordan andre mennesker mente, hun skulle leve sit liv. Og det selvom hun kun var 7 år gammel. Continue Reading

De sidste elverpiger svæver ind i skoven, efter de har danset så smukt for mig. Jeg sidder højt oppe, grenene stikker mig i ryggen, men ikke mere end at jeg bare registrerer det.
Solen er ved at stå op ovre bag ved kirken. Det er endnu en af de her eventyrligt smukke morgener, som Moder Jord lader mig se. Jeg elsker at være oppe på det her tidspunkt, før dagen begynder, hvor elverfolket, gnomerne og mosekonerne viser sig i korte glimt. Bålpladsen, hvor vi tænder de store midsommerbål, og hvor jeg sidder bundet på en ordentlig stak grene og kviste, emmer af dis fra elvernes dans. Continue Reading